Fingu – Brug fingrene til at tælle med – på skærmen

Fingu  giver børnene en sansemotorisk fornemmelse af tallene mellem 1 og 10. Man skal sætte det antal fingre på på skærmen, der svarer til antallet af frugter. Der kommer tre bananer – og man skal sætte tre fingre på skærmene. Fire æbler – sæt fire fingre på skærmen. Det gælder om at være hurtig. Jo dygtigere man bliver – jo hurtigere går det.

Det er en god app, fordi barnet i et godt og spændende tempo skal sætte antal fingre på skærmen, som svarer til det antal frugter barnet ser. Det at tælle på fingre får her en ny og sjov betydning.

Fingu er udviklet af Göteborg Universitet med henblik på at støtte børn fra 4 år til at udvikle aritmetiske kompetencer.

Spillet er gratis – uden reklamer eller tilkøb.

 Alder: fra 4 år – Pris: Gratis.
 Fingu - Image & Form International AB